Jakobit Opstande

1689-91; 1715; 1745

Afsættelsen af James II af England og indsættelsen på tronen i 1689 af hans svigersøn og datter, William af Orange (Vilhelm af Oranien)(William III) og Mary (Marie), blev fuldendt uden blodsudgy-delse, i hvad der er blevet kaldt den »Glorværdige Revolution«. Men partigængere (Jakobiter) til James og hans arvinger forblev magtfulde og forstyrrende indflydelser i Irland og Skotland i flere genera-tioner.
   Modstanden mod James begyndte kort tid efter hans tronbestigelse i 1685, da det stod klart at han havde til hensigt at herske som en enevældig monark og ville genindføre romersk katolicisme. Da en søn (James Edward) blev født i 1687, inviterede fremtrædende borgere William og Mary til at redde England fra hvad de frygtede ville blive en slægtslinje af katolske tyranner. William gik i land ved Torbay den 5. november 1688 og den følgende februar blev han og Mary udråbt til konge og dronning. James flygtede til Frankrig, men dukkede op igen kort tid efter i Irland, hvor han ikke havde besvær med at samle en hær. På samme tid samlede viscount Dundee skotske højlændere til tjeneste for den afsatte konge. Skotterne fangede en royalistisk styrke i et bagholdsangreb og jog den på flugt ved Killiecrankie-passet i juli 1689, men Dundee blev dræbt under slaget og den skotske opstand døde snart ud. I Irland fik den voksende styrke af James' hær William til selv at gå i felten. hans styrker knuste totalt jakobiterne ved Boyne-floden 1. juli 1690. James søgte igen tilflugt i Frankrig og døde der i 1701.
   I 1715 slog royalistiske styrker hurtigt en opstand ned blandt jakobiter i det nordlige England og Skotland, som forsøgte at indsætte James IIs søn, James Edward (den Gamle Prætendant) på tronen, i stedet for den hannoveranske konge, George I. I 1745, mens den britiske regering var optaget af den Østrigske Arvefølgekrig, samledes klanerne igen omkring den Gamle Prætendants søn, Charles (den Unge Prætendant; "Bonnie Prince Charlie"). Rebellerne slog to gange en royalistisk styrke inden de blev slået på flugt og den Unge Prætendant blev tvunget til at flygte til Frankrig. Disse to opstande kendes som "the Fifteen" ('15) og "the Fortyfive" ('45), eller samlet som "Rebellion".

Modstand mod den Glorværdige Revolution

"The Fifteen"

"The Forty-five"