Nordamerikanske Frihedskrig

1775-83

En stærk amerikansk vrede mod britisk styre udviklede sig efter den succesfulde afslutning på Den franske og indianske Krig. Med til at udvide gabet mellem de 13 kolonier og moderlandet var Stempelskatten (1765), Boston-massakren (1770), Boston Teselskabet (1773) og Intolerable Acs (1774). De første træfninger mellem koloni-militser og regulære britiske tropper fandt sted ved Lexington og Concord, begge i Massachusetts, den 19. april 1775. Den 4. juli 1776 bekendgjorde amerikanske patrioter deres uafhængigheds-erklæring. Denne historiske handling, sammen med den afgørende amerikanske sejr ved Saratoga i 1777, vandt Frankrigs troskab. Selvom de hovedsageligt havde succes i felten, ødslede Storbritannien vedholdende sin styrke bort overfor den stædige modstand fra general George Washingtons kontinentale tropper. Den største engelske hær i Amerika blev til sidst trængt op i et hjørne ved Yorktown, Virginia. Overgivelsen der i 1781 endte kampene kun for Storbritanniens forhenværende kolonier (og deres allierede franske landstyrker). Imens var Storbritannien blevet engageret i en voldsom maritim konflikt med Frankrig (1778), Spanien (1779) og Nederlandene (1780). Versailles-traktaten i 1783 sluttede krigen. De Forenede Staters selvstændighed blev anerkendt, erobringer i Indien blev gensidigt genskabt, og Florida og Minorca afstået til Spanien.