Romerriget

Da Octavian påtog sig titlen Augustus i 27 f.Kr., grund-lagde han Romerriget på den gamle republiks fundament. Under styret af Augustus' efterkommere nåede Rom sin største magt, hvor det strakte sig fra England så langt østpå som til Balylonien og fra Nordsøen til Nilen. Fra det tredje århundrede led Rom en næsten konstant tilbage-gang. I 395 blev det opdelt mellem det vestlige og østlige rige, et midlertidigt arrangement som blev permanent i 474 med den formelle opståen af Det byzantinske Rige ved Konstantinopel. Invaderet af gentagne bølger af barbarere i det femte århundrede faldt det forkortede Vestromerske Rige i 476 med Romulus Augustulus' nederlag og død. Se også Byzantinske Rige; Romerske Republik.

• Lippe-floden, 11 f.Kr.
• Teutoburger Wald, 9
• Minden I, 16
• Medway-floden, 43
• Shropshire, 50
• Artaxata, 58
• Tigranocerta II, 59
• Verulamium II, 61
• Arsanias-floden, 62
• Bezetha, 66
• Jotapata, 68
• Bedriacum, 69
• Cremona I, 69
• Jerusalem IV, 70
• Treves, 70
• Mons Graupius, 84
• Moesia, 89
• Sarmizegetusa, 106
• Caesarea, 135
• Ctesiphon I, 165
• Aquileia I, 166-167
• Byzantium I, 194-196
• Lugdunum, 197
• Ctesiphon II, 197-198
• Philippopolis I, 251
• Edessa I, 260
• Naissus, 269
• Placentia, 271
• Pavia I, 271
• Emesa, 272
• Palmyra, 272-273
• Margus, 285
• Carrhae II, 296
• Verona, 312
• Saxo Rubra, 312
• Heraclea Propontis, 313
• Cibalae, 314
• Adrianopel I, 323
• Byzantium II, 323-324
• Chrysopolis, 324
• Singara, 348
• Mursa, 351
• Argentoratum, 357
• Amida I, 359
• Tigris River, 363
• Chalons-sur-Marne I, 366
• Adrianopel II, 378
• Aquileia II, 394

Vestromerske Rige

• Pollentia, 402
• Florence-Fiesole, 406
• Rom I, 410
• Hippo Regius, 430
• Chalons-sur-Marne II, 451
• Aquileia III, 452
• Rom II, 455
• Pavia II, 476