Frederik II den Store (Friedrich II der Grosse)

Preussen, 1712-86
Konge af Preussen 1740-86. Som kronprins optaget af æstetik, filosofi og musik, men blev brutalt tvunget til statsinteresser af faderen, Friedrich Wilhelm 1. Forsøgte endog at flygte til udlandet, men blev tvunget til at overvære, at flugthjælperen løjtnant Katte blev henrettet. Ville som konge gøre Preussen til en stormagt uden hensyn til de øvrige tyske rige; bekæmpede derfor Østrig efter at have taget Schlesien under den Østrigske Arvefølgekrig 1740-48 (de schlesiske krige 1740-42 og 1744-45). Mod den nye stormagt skabtes en koalition af Østrig, Rusland og Frankrig, som Friedrich kun med møje, støttet af Storbritannien, holdt stand imod i Preussiske Syvårskrig 1756-63. Foreslog Rusland Polens 1. deling 1772 og fik derved Vest-Preussen og Netze-området. Var en for den oplyste enevælde typik monark; forbedrede retsvæsenet, indførte tvungen skolegang og ophjalp landbruget samtidig med, at han fulgte en udpræget merkantilistisk kurs. Sine resultater skabte han ved hjælp af en stærk hær og et disciplineret bureaukrati. Boede primært på slottet Sanssouci. Blev både som hærfører og regent stærkt beundret såvel i Preussen som i udlandet, og "der alte Fritz" blev en legende allerede i sin levetid.