|
Anzio |
|
| Anden Verdenskrig, 1944 | |
|
I
slutningen af 1943 blev de allieredes fremrykning
mod Rom blokeret af Gustav-Cassino linjen. General Harold
Alexander, kommandøren for landstyrkerne i Italien, indledte derefter
et amfibisk angreb (Operation Shingle) 110 km bag de tyske linjer ved
Anzio, 50 km syd for Rom. Tidligt om morgenen den 22. januar gik VI korps
under general John
Lucas i land på stranden ved Anzio, den britiske 1. infanteridivision
til venstre (nord), den amerikanske 3. infanteridivision til højre. Trods
let modstand gik angriberne langsomt i land. Før VI korps kunne afskære
hovedvej 7 mellem Rom og Cassino, bragte feltmarskal Albert
Kesselring hurtigst den tyske 14. armé (general Eberhard von Mackensen) op for
at forsegle omkredsen, den 3. februar. De allierede gravede sig derpå
ned i deres brohoved (24 km langt og 11 km dybt) for at forsvare sig mod
det ventede modangreb og sendte den 5. og 56. britiske og den amerikanske
1. panser- og 45. infanteridivision som forstærkninger. I denne periode
mistede VI korps 6.923 mand i dræbte, sårede og savnede. |
|