Ashkelon I
Israel

Askalon
Første korstog, 1099

Ikke så snart havde korsfarerne indtaget Jerusa-lem, før en stor hær af muslimer marcherede op fra Egypten og slog lejr ved Ashkelon på den palæsti-nensiske kyst vest for Den Hellige By. Selvom de var talmæsigt stærkt underlegne, tog de kristne ledere offensiven. Kommanderet af Godfrey af Bouillon, Tancred af Taranto og Robert af Norman-diet red de pansrede korsriddere ud af Jerusalem mod fjenden. Ved daggry den 12. august over-raskede ridderne muslimerne med et pludseligt angreb ind i midten af deres lejr. I det håndge-mæng der fulgte blev hele den egyptiske hær knust. Nogle af de overlevende fandt tilflugt i fæstningen Ashkelon. Her nægtede garnisonen at overgive sig og de sejrrige korsfarere vendte tilbage til Jerusalem, tilfredse med at de havde elimineret truslen mod deres styre. (Fæstningen forblev en trussel mod korsfarernes forbindelses-linjer indtil indtaget af Baldwin III af Jerusalem i 1153).
  Dette slag sluttede den offensive fase af det første korstog. Fem små kristne stater blev du samlet i Outremer, som frankerne kaldte regionen fra Cilicia syd på til Sinai: Antiochia under Bohemond af Taranto; Edessa (Urfa) under Baldwin af Bourgogne; Tripoli, i Libanon, under Raymond IV af Toulouse; Jerusalem under Godfrey af Bouillon; og Galilæa under Tancred, nevø til Bohemond.