|
Efter
det anglo-egyptiske nederlag og George
Gordons død ved Khartoum i 1885, styrede Mahdien størstedelen
af Sudan. Forøget aktivitet
af Frankrig, Belgien og Italien i Afrika foranledigede endeligt den britiske
regering til at indlede en generobringskampagne fra Egypten. Under general
Horatio
Herbert (senere Lord) Kitchener
invaderede en styrke på 15.000 britiske og egyptiske tropper Sudan
i marts 1896. Idet han forsigtigt rykkede sydpå og byggede en jernbane
som han rykkede frem, indtog Kitchener Dongola den 21. september og Abu
Hamed den 7. august 1897. Foråret efter nåede ekspeditionen
Atbara, hvor Nilen modtog sin sidste biflod, Atbara-floden. Her havde
en stor styrke af mahdister indtaget en stærk stilling bag en palisade
(Zareba). Selvom de var mærkbart undertallige gik Kitcheners tropper
til angreb og jog sudanerne på flugt den 8. april. Omkring 6.000
sudanere blev dræbt eller taget til fange, en tredjedel af den fjendtlige
hær. Anglo-egyptiske tab udgjorde 570. Kitchener rykkede derpå
videre op ad Nilen.
|
|