Cedar Mountain
Virginia, USA

Nordamerikanske Borgerkrig, 1862
17.12.06

For at afhjælpe de føderate nederlag i Shenandoah valley, dannede præsident Abraham Lincoln Virginia-hæren med general John Pope i kommando, den 26. juni. (Samme dag indledte den konføderate general Robert E. Lee syvdagesslaget, som ville slå general George McClellans fremstød mod Richmond via halvøen tilbage). Pope sendte general Nathaniel Banks II korps frem mod det vigtige konføderate jernbaneknudepunkt ved Gordonville. Men Lee beordrede general Thomas (Stonewall) Jackson, som var nordøst for Richmond, til at nå der først. Det gjorde Jackson. Lee, som blev overbevist af McClellans fortsatte inaktivitet øst for Richmond, forstærkede derpå Jackson til 24.000 tropper ved at give ham general Ambrose Hills division den 27. juli. Jackson marcherede straks nordpå og mødte Banks ved Cedar Mountain den 9. august. Den føderate kommandør angreb først ved at slå Jacksons venstre flanke ind og dræbe general Charles Winder, som anførte den gamle Stonewall division. Men Hills rettidige ankomst tillod et modangreb som stoppede og derpå drev de undertallige føderate tilbage. Slaget kostede Banks 2.352 tab, jackson 1.338.
   Da Lee erfarede at McClellan var ved at evakuere halvøen, førte han hurtigt hele sin hær nordpå for at angribe Pope inden sidstnævnte kunne få forstærkninger. Den føderate general faldt tilbage nord for Rappahannock-floden.