Denain
Frankrig

Spanske Arvefølgekrig, 1712

Ude af stand til at finde gensidigt acceptable fredsbetingelser kæmpede de allierede og Louis XIV af Frankrig videre, selvom begge sider ønskede en løsning efter det frygtelige slagteri i 1709 ved Malplaquet. I 1711 blev den enestående allierede kommandør, Hertugen af Marlborough (John Churchill) afskediget af den engelske regering. Samme år døde den tysk-romerske kejser Josef I og blev efterfulgt af sin broder Karl VI, som også var de allieredes kandidat til Spaniens trone, som Charles III. Foreningen af Spanien og kejserriget under en habsburgsk monark var lige så meget at frygte som den oprindelige årsag til krigen — foreningen af Spanien og Frankrig under Bourbon-huset. England trak sig ud af krigen i 1712. Men hollændere, preussere og østrigere forblev i felten under den kejserlige general Prins Eugen af Savoyen.
   I sommeren 1712 indledte Eugene en offensiv mod den franske linje af fæstninger i De Spanske Nederlande. Men marskal Duc Claude de Villars, den dygtige kommandør for Louis XIV's hær, foretog en hurtig march og afskar de allieredes forsyningslinje ved Donain på Schelde-floden, 42 km sydøst for Lille. Her havde Eugene placeret en stor del af sin styrke under den nederlandske general jarlen af Albemarle (Arnold von Keppel). Den 24. juli faldt Villars over denne allierede hær og drev den ud i Schelde. Eugene kunne ikke nå frem i tide til at forhindre et tab på 8.000 mand, med en pris for franskmændene på kun 500.
   Slaget ved Denain var det sidste alvorlige slag under den Spanske Arvefølgekrig. Med undtagelse af kejserriget gik den splittede koalition mod Louis XIV med til Utrecht-traktaten det følgende forår. Philipe V af Bourbon-huset vandt anerkendelse som hersker af Spanien, som afstod Sicilien til Savoyen og Gibraltar og Minorca til Storbritannien. Karl VI og Det hellige Romerske Rige kæmpede videre i yderligere et betydningsløst år inden det underskrev Rastadt- og Baden-traktaterne i 1714. Overordnet set var den store taber Spanien, som afgav det moderne Belgien til Kejserriget som de dengang Østrigske Nederlande.