Frankfurt am Oder
Brandenburg, Tyskland

Trediveårskrigen, 1631

Danmarks kong Christian IVs endelige nederlag ved Wolgast i 1628 syntes at afslutte Trediveårskrigen. Men det var kun slutningen på den såkaldte danske periode i konflikten. Den svenske fase begyndte to år senere da kong Gustaf II gik i land i Pommern i spidsen for en veltrænet hær på 13.000 mand. Gustav, som var allieret med Bourbon-Frankrig (Ludvig XIII), havde genoptaget den protestantiske sag mod de habsburgske katolske styrker under den tysk-romerske kejser Ferdinand II. I resten af 1630 forøgede den svenske konge sin hær gennem energisk rekruttering af tyskere.
   Imens gik Johan Georg I og Georg Wilhelm, de protestantiske kurfyrster af hhv. Sachsen og Brandenburg, også til våben, fast besluttede på endeligt at kæmpe for enten kejserriget eller den svenske konge. Mens de tøvede, marcherede Gustaf op langs med Oder i 1631, idet han skub-bede den kejserlige hær under general Albrecht von Wallenstein foran sig. Denne hær var nu nominelt under kommando af feltmarskal greven af Tilly, idet Wallenstein var blevet afsat af Ferdinand i august 1630.
   Den 13. april stod Gustav uden for byen Frankfurt. Tilly, som havde travlt med at belejre Magdeburg, kunne ikke sende undsætning. Den svenske hær stormede ind i byen, idet de dræbte, tilfangetog eller spredte resterne af de otte kejserlige regimenter. Den svenske konges første større sejr i Tyskland gjorde ham i stand til at supplere sine forsyninger, men det var ikke lykkedes at bortlede den kejserlige hovedstyrke fra dets angreb på Magdeburg, 240 km mod vest.