Granada
Spanien

Spansk-muslimske krige, 1491-92

Kongedømmet Granada havde opretholdt en selv-stændig eksistens i 244 år da den kom under nye spanske angreb. Ferdinand (V af Castilien, II af Aragonien) indledte en offensiv i 1482 med det mål at eliminere den sidste mauriske besiddelse i Spanien. Ni år senere havde han svækket alle de defensive fæstninger, som beskyttede den mauriske hovedstad. Derefter, den 26. april 1491, anførte Ferdinand en stor spansk hær mod selve Granada. Overfor stærk maurisk modstand anført af Abu Abdullah Mohammed XI (Boabdil), indledte spanierne en belejring af byen. Den muslimske garnison, som var afskåret fra alle forsyningskilder, overgav sig endeligt til kong Ferdinand og hans hustru, dronning Isabella I, som overtog Granada den 2. januar 1492 (et sandt mindeværdigt år for det fælles kongedøme Castilien og Aragonien). Således sluttede den muslimske erobring af Spanien, som var begyndt 781 år tidligere på Rio Barbate med vestgoternes nederlag. Spanien stod på tærsklen til international magt.