Hobkirk's Hill
South Carolina, USA

Nordamerikanske Frihedskrig, 1781

Da general Lord Charles Cornwallis marcherede til Wilmington, North Carolina, efter sin snævre sejr ved Guilford Courthouse den 15. marts, 1781, efterlod han oberstløjtnant Francis Rawdon (senere 1. marquis af Hastings) med ansvaret for de britiske styrker i South Carolina. Den amerikanske general Nathanael Greene rykkede strakts sydpå mod Rawdon. Den 25. april havde Greene med 1.551 mand nået Hobkirk's Hill, et sandet højdedrag omkring 2 km nord for Camden. Rawdon marche-rede ud af byen og indledte et angreb mod det sydøstlige hjørne af bakken. Idet han vidste at briterne kun havde 900 tropper mod ham, gik Greene til modangreb på den fremrykkende fjende, idet han planlagde at indkredse begge flanker. Men Rawdor forlængede sin linje ved hurtigt at bringe reserveenheder frem. Derefter vaklede det ameri-kanske fremstød og da deres kavaleriangreb mod fjendens bagside slog fejl, begyndte hele Greenes hær at falde tilbage. Effektiv bagtropkampe forhindrede briterne i at følge efter. Amerikanske tab var 19 dræbte, 115 sårede og 136 savnede. Rawdon led 258 tab, inkl. 38 dræbte. Selvom han havde vundet slaget fandt den britiske kommandør ud af at hans forbindelseslinjer mod syd var blevet afskåret af patriotiske irregulære under Francis Marion. Derpå trak Rawdon sig tilbage til Monk's Corner, 56 km nord for Charleston.