Hwai-Hai
Kina

Kinesiske Borgerkrig, 1948-49

De nationalistiske katastrofer ved Kaifeng og Tsinan var kun optakten til det slag som var ved at tage form i det øst-centrale Kina mellem Lunghai-jernbanen og Hwai-floden. Her havde general Liu Chih samlet en halv milion troppe, inkl. generalis-simo Chiang Kai-sheks værdsatte panserkorps anført af Chiangs anden søn, general Chiang Wei-kuo. Fra nord og vest samlede general Ch'en Yi, en af Mao Tse-tungs øverste kommandører, en halv million tropper fra den kommunistiske Folkets Befrielseshær (PLA). Kampene begyndte den 7. november i hvad der skulle blive et af de største slag i moderne historie. PLA-kolonner isolerede metodisk slagmarken og knuste derpå de omringede nationalistiske enheder en af gangen. Chiang Kai-shek indsatte tusindvis af forstærkninger i et forgæves forsøg på at vende tidebølgen.
   66 dages kampe sluttede den 12. januar 1949, med 550.000 nationalistiske tropper tilintetgjort — 5 armégrupper, 7 andre divisioner på fuld styrke, panserkorpset og diverse enheder (inkl. den sidste af de 39 amerikansk udrustede divisioner). Liu Chih og Chiang Wei-kuo undslap med fly til Hsuchang (Hsuchow). To nationalistiske topkommandører blev dræbt og to andre taget til fange. Mod nord faldt Tientsin den 15. januar, Peking (da kaldt Peiping) seks dage senere. Østpå fra Hwai-Hai lå vejen til Chiangs hovedstad Nanking åben.