Jerusalem IX
Israel

Israelsk-arabiske Krig, 1948 07.11.07

Den periodiske guerillakrigsførelse mellem jørderne og araberne i Palæstina brød ud i åben konflikt den 15. maj 1948, da den nye jødiske stat Israel opstod som et resultat af FNs deling af Palæstina. Arabiske tropper fra Egypten, Jordan, Syrien, Libanon og Irak marcherede til de irregulære bander af arabere til hjælp som allerede kæmpede mod jødiske styrker i israel. Den jødiske militærorgani-sation var Hagana, som havde opereret som en undergrunds forsvarsorganisation under Storbritan-niens mandat over Palæstina (fra 1922 til 14. maj 1948). De fleste jødiske bosættelser slog de arabiske angribere tilbage. Men araberne afskar den vigtigte forsyningsvej fra Tel Aviv til Jerusalem og lagde sidstnævnte by under belejring. En tynd strøm af forsyninger blev transporteret ind i Jerusalem over en nyligt konstrueret sekundær rute kladet Burma-vejen. Det jødiske militærforsvar inde i Jerusalem kom under kommando af oberst David Shaltiel fra Hagana (som havde afløst oberst Moshe Dayan den 4. august), mens den øverste civile officer var Dov Joseph (blev senere militærguver-nør).
   Arabiske angreb på den østlige del af Jerusalem isolerede snart Den Gamle By. Den 28. maj overgav de jødiske forsvarere i denne sektor til Abdullah el Tel, lokal kommandør for Den Arabiske Legion: 340 jødiske soldater blev taget til fange. Omkring 1.300 personer, primært kvinder, børn og ældre, søgte tilflugt i Den Nye By.
   Den 11. juni sikrede FN en våbenhvile i Israel, men det lykkedes ikke at finde en formular for fred gennem forhandlinger og slaget blev genoptaget den 9. juli. En anden våbenhvile trådte i kraft i Jerusalem den 17. juli og i resten af Israel to dage senere. Men da havde araberne lidt et anslået tab på 5.000 ud af deres totale styrke på omkring 25.000 i Israel. Efter denne tid blev Jerusalem periodisk bombarderet og sporadiske kampe brød ud i andre dele af landet. Men fjendtlighederne døde gradvist ud hen imod slutningen af året. FNs mislykkede forsøg på at etablerede gensidigt aceptable fredsbetingelser blev dramatiseret den 7. september da chefforhandleren, grev Bernadotte af Sverige, blev myrdet i Jerusalem, antageligt af en jødisk terroristgruppe (Stern-banden eller Lohmei Herut Yisrael). Et af hovedstridspunkterne var FN-resolutionens krav på en internationalisering af Jerusalem. Denne plan blev forpurret den 2. februar 1949, da byen officielt blev indlemmet i staten Israel og i 1950 blev gjort til den nationale hovedstad. I løbet af de første 6 måneder af 1949 forhandlede Israel sig frem til fredsaftaler med hver af de arabiske nabolande. Men ingen arabisk stat ville anerkende Israel officielt ved at underskrive en formel fredstraktat. I Jerusalem forblev grænsen mellem Israel og Jordan der hvor kampene var stoppet ved den anden våbenhvile — dvs. langs en linje som i store træk dele Den Gamle By (holdt af Jordan) fra den nye.