Konstantinopel IV
Tyrkiet

Muslimsk-byzantinske krige, 717-18 23.01.14

Det andet store arabiske angreb på Konstantinopel blev anført af Maslama, broder til den ommiadiske kalif Suleiman. Med en flåde på næsten 2.000 skibe, gik Maslama til angreb med den største armada samlet i den tidlige Middelalder. Hans skibe tvang sig vej ind i Marmara-havet, men fandt passagen ind til Det gyldne Horn blokeret af en enorm kæde. På land afviste hæren under kejser Leo III, Isaurer, de 50.000 angribere fra bag byens store mure, fra den 15. august 717. Efter en et år lang belejring, hvorunder hans forstærkede hær led svære tab og hans flåde mistede mange skibe til byzantinernes »græske ild« (som menes at være en blanding af ulæsket kalk, nafta, svovl og havvand, som var en byzantinsk statshemmelighed og et potent våben til søs og på land i århundreder), opgav Maslama angrebet. Under tilbagetrækningen blev størstedelen af den arabiske flåde ødelagt i en storm. Den lange retræte over Lilleasien viste sig at være en lignende katastrofe for de muslimske kavaleri. Ekspeditionen mod Konstantinopel kostede anslås at have kostet Islam 40.000 døde. Selvom landstyrker fra Damaskus ville løbe Lilleasien over ende 20 år senere, stod Konstantinopel aldrig igen i sådan en fare for arabisk erobring.