Kreta
Grækenland

Anden Verdenskrig, 1941
07.05.07

Da den tyske 12. armé løb Grækenland over ende i et tre uger langt knusende angreb i april, blev 26.000 britiske og imperietropper evakueret til Kreta. Der fik de tilslutning af yderligere 1.500 britiske tropper, samt en styrke på 14.000 grækere. På grund af deres hastige evakuering og fortsat tysk dominans i luften, led den allierede styrke på Kreta (hovedsageligt australiere og newzealændere) under mangel på forsyninger, våben og kommunikationsudstyr. Tyskland organiserede hurtigt et luftbåret angreb på Kreta, under kommando af general Kurt Student. Den 20. maj begyndte tyskerne, indledt af kraftige bombardementer, at landsætte faldskærms- og svæveplanstropper ved de to flyvepladser Maleme og Rethymnon og ved havnen Heraklion (Candia) - alle på øens nordlige side. Omkring 7.000 tyske tropper blev landsat den første dag, 22.000 ved slutningen af ugen. Det var det første udelukkende luftbårne angreb i historien.
   Forsvarerne af Kreta, kommanderet af den newzealandske general Bernard Freyberg kæmpede hårdt tilbage mod angrebet fra himlen og krævede en høj pris blandt angriberne fra XI luftkorps. Men de blev udsat for ubønhørlige angreb fra tyske fly og blev gradvist overmandet.
   Den 27. maj var slaget tabt, og samme og den følgende nat blev 16.500 af den britiske styrke evakueret, primært til Egypten. Størstedelen af de 13.000 allierede tab på øen var fanger, hvor de sidste overgav sig den 31. maj. Britiske flådetab udgjorde mere end 2.000 mand, med tre krydsere og seks destroyere sænket. Tyske personeltab omfattede mere end 5.600 dræbt i kamp, en stor procentdel af dem faldskærmstropper. Yderligere 5.000 tyskere blev dræbt, da deres konvojer med retning mod Kreta blev slået på flugt af den britiske østlige middelhavsflåde under admiral Sir Andrew Cunningham. Slaget om Kreta sluttede Tysklands kampagne i det sydøstlige Europa. Det næste nazistiske angreb ville komme mod en forhen allieret, Sovjetunionen.