La Hogue
Frankrig

Pfalziske Arvefølgekrig, 1692 20.11.13
Utilfreds med de franske flådeoperationer hidtil i krigen, tilskyndte Louis XIV sin admiral Comte de Tourville til at slå de kombinerede engelske og hollandske flåder. En sådan sejr ville åbne vejen for en fransk invasion af England (William III og Mary). Tourville sejlede fra Brest med 44 skibe, og forventede stærke forstærkninger fra flåden ved Toulon. Selvom skibene fra Toulon ikke ankom, angreb Tourville den allierede flåde den 19. maj 1692 ved La Hogue, en red ud for Pointe Barfleur på nordøstkysten af Cotentin-halvøen i det nordvestlige Frankrig. Med dygtigt sømandsskab gjorde de franske krigsskibe en god indsats denne dag mod den britiske og hollandske flåde, som talte mere end dobbelt så mange skibe, under de engelske admiraler Edward Russell (senere jarl af Orford) og Sir John Ashby og den hollandske kommandør admiral Philips van Almonde. Samme nat begyndte Tourville at trække sig tilbage mod vest, men da tidevandet skiftede, blev de franske fartøjer adskilt. De allierede fulgte energisk efter. Tyve franske skibe rundede Kap La Hague for at søge tilflugt ved Saint-Malo. Men af de andre, som prøvede at undslippe østpå, blev 15 ødelagt i løbet af de næste fire dage — 3 ved Cherbourg, inklusiv flagskibet Royal Sun, og 12 ved La Hogue af allierede skibe under admiral Sir George Rooke. Hver af de mistede skibe medførte mindst 60 kanoner. Det lykkedes Tourville at undslippe.
   Slaget ved La Hague viste sig at være den afgørende flådeaktion under krigen. Fra dette punkt blev franskmændene reduceret til kaperi og angreb på handelsskibe. Faktisk har Frankrig aldrig været i stand il at matche Storbritanniens flådestyrke siden den tid.