Lobositz
Tjekkoslovakiet

Preussiske Syvårskrig, 1756

Preussens opgang under den Østrigske Arvefølgekrig (inkl. de to første schlesiske krige) fremkaldte en ny gruppering af europæiske magter. Storbritannien (George II), som frygtede et fransk angreb på Hannover, dannede en alliance med Frederik II (den Store) af Preussen. I opposition stod en koalition af Østrig og det Tysk-Romerske Rige (Maria Theresia), Frankrig (Ludvig XV), Rusland (Elizabeth), Sverige og Sachsen. Med kendskab til den ring, som var organiseret mod ham, slog Frederik til først. Den 29. august 1756 marcherede han ind i Sachsen og indledte derved den Tredje Schlesiske Krig, bedre kendt som Syvårskrigen (i Nordamerika blev konflikten mellem Storbritannien og Frankrig, kaldt den franske og indianske krig) allerede to år gammel. Det var den første rigtige verdenskrig.
   Den preussiske hær besatte Dresden den 2. september, mens den sachsiske styrke på 18.000 mand faldt 15 km tilbage mod sydøst til Pirna på Elben. For at hjælpe de nødstedte sachsere, ilede feltmarskal grev Maximilian von Browne op fra Böhmen med en østrigsk hær på 30.000 mand. Frederik rykkede længere op ad Elben for at møde ham med en hær af lignende størrelse. De to styrker stødte sammen ved Lobositz (Lovosice), i det nordvestlige Böhmen, om morgenen den 1. oktober. En tæt tåge og et ujævnt terræn brød slaget op i en række træfninger på bataljonsstørrelse. I denne type kamp viste de preussiske troppers disciplin og hårdnakkethed sig overlegen. Østrigerne blev slået tilbage med et tab på 3.000 mand. Frederiks tab var lige så svære.
Den preussiske sejr ved Lobositz besejlede den sachsiske hærs skæbne ved Pirna. De overgav sig den 15. oktober og blev øjeblikkeligt tvangshvervet til preussisk tjeneste. Dette sluttede kampagnen for 1756. Krigen var nu officiel erklæret i alle lande og Frederik forberedte at tage offensiven igen det følgende år.