Lützen I
Sachsen-Anhalt, Tyskland

 
Trediveårskrigen, 1632 18.05.12
Efter det uafgjorte salg ved Fürth, uden for Nürnberg, marcherede general grev Albrecht von Wallenstein med sin hær fra Det tysk-romerske Rige (Ferdinand II) mod nordøst ind i Sachsen. Ved at plyndre denne stat håbede han at tvinge kurfyr-sten af Sachsen, Johan Georg I, til at fralægge hans alliance med Gustav II af Sverige. Men den svenske konge turde ikke risikere denne mulighed. Han vendte sin hær på 16.000 mand mod nord og marcherede i forfølgelse af Wallenstein. Ved Lützen, 24 km sydvest for Leipzig, fandt han, at den kejserlige kommandør havde opstillet en hær på 15.000 mand for at blokere hans fremrykning. (Grev Gottfried zu Pappenheim havde med yderlige-re 10.000 kejserlige tropper ilede sydpå fra Halle).
   På en tåget morgen den 1. november 1632 angreb den svensk-tyske hær Wallensteins position, som var forankret ved landsbyen Lützen på den højre flanke. Her havde Wallenstein selv kommandoen mod Bernhard, hertug af Sachsen-Weimar. På den modsatte fløj stod Gustav overfor den kejserlige general Heinrich Holk. Omkring kl. ti anførte Gustav et angreb på denne flanke, som tvang Holks kavaleri tilbage. Men Pappenheim red frem med sit kavaleri i tide til at stoppe det svenske stormløb. Men i den bitre kamp blev Pappenheim dræbt. Den næste kommandør som faldt var kong Gustav, som blev skudt gennem hovedet, siden, armen og ryggen. Hertug Bernhard, som havde holdt stand mod Wallensteins modangreb på Lützen siden, overtog den øverste kommando. De nu sorgbetyngede protestanter faldt nu over deres modstandere med en sådan voldsomhed, at de fordrev dem fra slagmarken. Wallenstein opgav sit artilleri og trak sig i ly af tågen og frembrydende mørke tilbage nordpå til Halle, efter at have efterladt mere end 3.000 mand døde på slagmarken. Omkring 1.500 svenskere blev dræbt. Det var Wallensteins første større tilbage-slag under krigen. Han trak sig senere tilbage ind i Böhmen, men de uorganiserede protestantiske styrker søgte en ny leder.
   Slaget ved Lützen forbindes med døden for den tredje førende figur fra Trediveårskrigen. Den 29. november døde Frederick V, tidligere kurfyrste af Pfalz og "vinterkonge" af Böhmen, men havde spillet en afgørende rolle i krigens indlening, som en nedbrudt og slagen mand i en alder af 36.