Marathon
Grækenland

Persisk-græske Krige, 490 f.Kr.

Efter at have slået de ioniske grækere i Lilleasien, sendte Darius I af Persien til svoger Mardonius for at invadere det europæiske Grækenland i 492. Thrace og Makedonien blev underlagt inden en storm knuste den persiske flåde, hvilket tvang Mardonius til at vende tilbage til Asien. To år senere krydsede en anden persisk ekspedition det Ægæiske Hav. Artaphrenes den Yngre og Datis, nevø til Darius, erobrede Eretria, på øen Euboea, på syv dage. En persisk styrke på 15.000 soldater under Datis gik derpå i land nær marathon, 39 km nordøst for Athen. Den græske general Miltiades samlede omkring 10.000 athenske og 1.000 plataeanske borgersoldater for at angribe de hidtil uoverindelige persere nær østkysten, den 12. september 490 f.Kr.
   Miltiades opstillede det græske infanteri (hop-litter) i en lang linje tværs over den tre km brede slette ved Marathon. Med sværd, spyd og skjolde stormede grækerne frem mod angriberne. Den græske midte blev slået tilbage af de lettere bevæbnede persere. Men de athenske flanker, som omhyggeligt var blevet forstærket af Miltiades, gennemtrængte begge flanker af den fjendtlige forsvarslinje og svngede derpå indad for at omringe den persiske midte. Denne taktik slog Datis' hær på flugt, som faldt tilbage til sine skibe. Efter at have fundet byen Athen stærkt forsvaret, vendte perserne tilbage til Asien. Grækerne mistede 192 mand (inkl. den titulære kommandør, eller pole-march, Callimachus), asiaterne 6.400. Det første større angreb fra Østen var blevet afgørende slået tilbage på en enkelt eftermiddag. Da grækernes beslutsomme forsvar viste, at Europa kunne modstå militære overgreb fra Asien, betragtes Marathon ofte som det første af de store af-gørende slag i verden.