Marengo
Italien

Franske Revolutionskrige, 1800

Den velplanlagte franske offensiv i det nordlige Italien i foråret 1800 tvang den østrigske kommandør, general baron Michael von Melas, til at koncentrere sine styrker ved Alessandria. Her konvergerede Napoleon Bonapartes, nu førstekonsul i den franske regering, hurtigt bevægende kolonner for at fremtvinge et større slag. Om aftenen den 13. juni nåede fransk-mændene Marengo, 4 km sydøst for Alessandria. Men Melas ventede ikke på at blive angrebet. Med 31.000 tropper slog han ud mod franskmændene den følgende morgen. Napoleon, som blev fanget med overraskelse, kunne kun indsætte 23.000 mand for at modstå fremrykningen fra de hvidfrakkede østrigere. Dækket af ilden fra 80 kanoner kastede Melas infanteri sig over Marengo i fem timer. Omkring kl. 14:00 begyndte den franske linje, holdt af korpsene under general Jean Lannes på højre (nordøst) og general Claude Victor på venstre (sydvest) fløj, at give efter - Napoleon kastede alle sine tilrådighed værende reserver ind, men en timere senere var hans medtagne styrker blevet drevet næsten seks km tilbage til San Giuliano.
   På dette tidspunkt syntes østrigerne at have vundet en klar sejr. Som hans tropper trængte fremad, overgav den 71 år gamle Melas kommandoen til en underordnet og trak sg tilbage til Alessandria. Men den langsomme østrigske forfølgelse gjorde Napoleon i stand til at reorganisere sine styrker, og da et frisk korps under general Louis Desaix ankom fra sydøst, indledte franskmændene et modangreb sidst på eftermiddagen. Desaix blev dræbt næsten øjeblikkeligt, men hans 6.000 mand gav Napoleons hær nyt håb. Nu var det østrigernes tyr til at blive overrasket. Det franske modangrebs voldsomhed stoppede deres fremrykning og bøjede dem tilbage mod Marengo. Skærende angreb fra det franske kavaleri under den unge general Francois E. Kellermann (søn af helten fra Valmy) vendte snart den hvidfrakkede retræte til en flugt. Nattefald sluttede slaget. I alt led franskmændene 5.835 tab, østrigerne 9.402.
   I Alessandria gik den rystede Melas med til en våbenhvile dagen efter og trak alle sine tropper øst for Mincio-floden og nord for Po tilbage. Selvom Napoleons sejr blev vundet snævert, blev den modtaget i Frankrig med stor entusiasme. Den unge korsikaner skyndte sig til Paris for at overtage både den militære og civile myndighed. Efter langvarige forhandlinger med Østrig, ville han bryde våbenhvilen for et fremstød fra Tyskland rettet mod Wien.