|
Efter
deres sejr ved Bergen i april 1759, rykkede franskmændene frem nordpå
mod Hannover. Kom-mandøren, marskal Duc Louis
de Contades, havde omkring 60.000 troppper, størstedelen af
ringe kvalitet. For at blokere denne fremrykning, valgte den preussiske
general i vest, feltmarskal Ferdi-nand,
hertug af Brunswick og allieret med Frederick
II (den Store), at holde Minden på Weser-floden. Ferdinand
kunne kun mønstre 45.000 mand, inkl. seks engelske infanteriregimenter
og en kavaleri-afdeling under general Lord George
Sackville.
Da franskmændene nærmede sig den 1. august,
gik Ferdinand i offensiven. Som resultat af en misforståelse angreb
det britiske infanteri, efter-fulgt af hannoveranske fodsoldater, det franske
kavaleri. Overraskelsestaktikken, kombineret med rødfrakkernes
metodiske fremrykning, som kun stoppede for at slippe salver af ild løs
delingsvis, demoraliserede og brød derefter de franske linjer.
Med en større sejr inden for rækkevidde, beordrede Ferdinand
sit kavaleri frem for et knusende stød. Sackville nægtede
at adlyde (af hvilken grund han senere blev stillet for en krigsret og
afskediget fra George
IIs hær i unåde). Dette gjorde det muligt for Contades
at gennemføre en tilbagetrækning i god orden, selvom han
mistede 7.000 mand og 43 kanoner. Den engelsk-hannoveranske hær
led mindre end 3.000 tab, halvdelen af dem fra ræk-kerne af det tapre
britiske infanteri. Dette slag sluttede den sidste alvorlige franske trussel
mod Hannover - og mod Preussen. Men på den østlige front
stod Fredericks styrker i overhængende fare for at bryde sammen foren
en dobbelt russisk- østrigsk offensiv.
|
|