Namur I
Belgien

Pfalziske Arvefølgekrig, 1695

Ved foreningen af Sambre- og Meuse-floderne, var byen Namur et nøglepunkt i kontrollen med de Spanske Nederlande. Byen, som var blevet befæs-tet af den nederlandske ingeniør Baron Menno van Coehoorn, modstod i 36 dage inden den overgav sig den 5. juni 1692 til den franske belejringstaktik udviklet af Marquis de Vauban. Belejringen kostede franskmændene 2.600 i dræbte og sårede, mens garnisonen led det dobbelte antal tab.
   Men tre år senere havde situationen ændret sig. Den franske marskal Duc de Luxembourg var død ubesejret, og var blevet afløst af den mindre dygtige marskal Duc de Villeroi. Og alliancens kom-mandør, William III, konge af England og statholder af Holland, opretholdt fortsat en hær i felten trods en ubrudt kæde af tilbageslag. Tidligt i juli angreb William, hjulpet af Coehoorn, Namur. De allierede tropper opretholdt stødt deres angreb og frem-tvang til sidst en kapitulation den 1. september, selvom operationen kostede angriberne 18.000 tab, mod mindre end halvdelen af det antal for fransk-mændene.
   Da krigen i praksis var kørt fast, indgik Louis XIV Ryswick-traktaten med den Store Alliance i 1697. Men ingen varig ordning blev opnået, og fire år senere udbrød en mere alvorlig konflikt, den Spanske Arvefølgekrig (Queen Anne's War).