Norge
Europa

 
Anden Verdenskrig, 1940
08.05.09
Efter den hurtige erobring af Polen forblev den enorme tyske krigsmaskine ubevægelig i mere end seks måneder. Derpå angreb den nordpå i verdens første storstilede kombinerede operation af hær-, flåde- og luftstyrker. Adolf Hitler ønskede at sikre strømmen af svensk jernmalm til Tyskland og at hindre en potentiel allieret operation i Skandina-vien. Den 9. april besatte tyske tropper Danmark. Samme dag invaderede seks nazistiske kampgrup-per samtidigt det neutrale Norges seks største havnebyer langs med den 1.600 km lange kystlinje. Angriberne var faldskærmstropper, luftbåren infanteri og angrebstropper smuglet ind i havnene i lastrummene på fragtskibe. Foruden komplet overraskelse blev de 25.000 angribende tyskere hjulpet af veltrænede nazistiske undergrundsgrup-per og af norske femte kolonne-forrædere, primært major Vidkun Quisling. Inden for 48 timer vandt tyskerne kontrol med alle seks havnebyer; fra nord til syd, Narvik, Trondheim, Bergen, Stavanger, Kristiansand og Oslo. Hovedstaden faldt til mindre end 1.500 luftbårne tyskere som var landet ved den nærliggende Forneby flyveplads under kommando af general Nikolaus von Falkenhorst, den øverste tyske kommandør i Norge. Dele af den lammede og uorganiserede norske hær overgav sig, mens andre under kong Haakon VII trak sig tilbage ind i landet og forsøgte at gøre modstand fra skove og bjerge.
   De allierede indledte en hastigt improviseret modinvasion mellem den 14. og 19. april, med de to største landgange i midten af Norge; ved de små havnebyer Namsos og Andalsnes, som omkransede Trondheim, og langt mod nord omkring Narvik. Men de allierede havde ingen stor havneby eller flyveplads til at indsluse forstærkninger og tung udrustning, og de kunne ikke yde luftstøtte mod de uophørlige angreb fra det tyske Luftwaffe. I løbet af to uger tvang overlegen tysk angrebsstyrke de 30.000 allierede tropper i Trondheim-området (anført af general H. R. S. Massy fra London) til at begynde en evakuering, og den 3. maj var hele det centrale Norge på nazistiske hænder.
   Kontralandgangene nær Narvik, kommanderet af admiral Lord Cork, var mere succesfulde. Her belejrede de 20.000 allierede tropper i seks uger havnebyen, som blev holdt af 6.000 tyske soldater og søfolk. Endeligt den 28. maj kæmpede general Sir Claude Auchinlecks landstyrker sig vej ind i byen og fordrev de nazistiske forsvarere til det bjergrige bagland. Men på det tidspunkt tvang den stadig voksende allierede katastrofe i det nordlige Frankrig en komplet retræte fra Norge. De sidste tropper i Narvik blev indskibet mod Storbritannien igen den 9. juni. En af dem som undslap var den norske konge, som opsatte en eksilregering i London.
   Kun til søs betalte nazisterne en høj pris for deres erobring. Et stort tab var indirekte - den tidligere neutrale flåde på 1.000 norske handels-skibe sluttede sig nu til de allierede. Direkte tyske tab omfattede en krydser med 8 tommer kanoner, 2 lette krydsere, 10 destroyere, 11 transportskibe, 8 ubåde og 11 hjælpeskibe. Allierede tab, primært britiske, var også svære (hangarskibet Glorious, krydserne Effingham og Curlew, 9 destroyere og 6 ubåde). Men de allierede kunne nemmere genopbygge deres flådestyrke, mens de tyske tab alvorligt svækkede Hitlers chancer for nogen sinde af invadere England. (På landjorden mistede Tyskland 5.300 i dræbte og sårede).
   I alle andre henseender vandt Tyskland umåde-ligt fra erobringen af Norge (og Danmark). Den nazistiske nordlige flanke var sikret, Skandinaviens ressourcer var sikret til tysk forbrug, og vigtige ubåds- og luftbaser blev erhvervet for angreb mod Storbritannien og dets livsline af skibsfart.


Den britiske krydser Effingham.

Norsk infanterist, 1940