|
Northampton
II |
|
| Rosekrigene, 1460 | |
| Richard
Nevilles, jarlen af Warwick, landgang ved Sandwich i juni 1460 gav de
rebelske yorkister (hvid rose) styrken til at fremtvinge et afgørende
slag mod royalisterne under Henry
VI. Kongen begyndte at mønstre sine lancastrianske (rød
rose) styrker ved Northampton, 97 km nordvest for London. Men inden Henry
kunne fuldføre hans mobilisering eller sine befæstninger, angreb
Warwick den royale lejr den 10. juli 1460. Ved angrebets begyndelse skiftede
Lord Grey af Ruthin (senere jarl af Kent), som kommanderede en af lancastrianernes
fløje, side og hjalp de angribende soldater over brystværnet.
Hertugen af Buckingham
og størstedelen af de lancastrianske adelsmænd omkom. Henrys
tropper flygtede og efterlod kongen til at falde i hænderne på
yorkisterne. Henry blev ført til London og sat på tronen, under komplet yorkistisk kontrol. I november gjorde han sin søn Edward, prinsen af Wales, arveløs og udnævnte Richard af York, som nu vendte tilbage fra eksil i Irland, til sin efterfølger. Mange hyldede dette kompromis som slutningen på krigen. Men dem som indgik bilæggelsen glemte at tage Henrys hustrus, dronning Margaret som begyndte at samle en hær fra hendes tilflugtssted i Wales, ukuelige ånd i betragning. |