Pavia V
Italien

Franske krige i Italien, 1525

I oktober 1524, to år efter at være blevet drevet ud af Italien, førte Francis I en ny stor fransk hær over Alperne. Han generobrede Milano fra den hapsburgske hær under den tysk-romerske kejser Karl V samme måned. Franskmændene marcherede 32 km mod syd og lagde Pavia under belejring. For at undsætte byen førte Fernando de Avalos (Marquis de Pescara) og overløberen hertug Charles de Bourbon (tidligere fransk constable) en kejserlig hær frem af lignende styrke (omkring 20.000 mand), primært spaniere.
   Den 21. februar 1525 angreb denne styrke de franske belejringslinjer, kun for at blive slået tilbage af kraftig artilleriild. Francis indledte et modangreb med kavaleri for at følge op på sit overtag, men det spanske infanteri holdt stand. Slaget nåede et afgørende punkt da Pescara indsate et korps på 1.500 erfarne hagebøsse-skytter på flanken af de franske linjer. Herfra gennemhullede koncentreret musketild de franske rækker og deres allierede schweziske infanteri. Da spaniere angreb igen ryddede de slagmarken. Francis selv blev taget til fange og sendt til Madrid. Her indgik han fred året efter, hvori han afstod de franske krav på Italien. Således blev Pavia det afgørende slag under de italienske krige i den første halvdel af det 16. århundrede.