Portland
Nordsøen

 

Første engelk-hollandske Krig, 1653

Det fjerde sammenstød i søkrigen mellem det engelske Commonwealth og Nederlandene fandt sted ud for Portland på den sydlige kyst af England. Den hollandske kommandør var igen admiral Maarten Tromp, denne gang forstærket af Michel de Ruyters skibe. For englænderne var det den fjerde træfning for admiral Robert Blake, som blev hjulpet af generalerne George Monck (senere hertug af Albemarle) og Richard Deane. Slaget åbnede den 18. februar 1653. Denne dag deltog kun nogle af de 70 Commonwealth-skibe, og de blev besejret af hollænderne som havde til hensigt at beskytte en konvoj på 200 handelsskibe. Englænderne forfulgte fjenden østpå. Den følgende dag, ud for Isle of Wight, ødelagde eller erobrede englænderne 5 af de 80 hollandske krigsskibe. Nederlandene afbrød slaget den 20. februar, efter at have mistet i alt 10 krigsskibe og 40 handels-skibe. Engelse tab af skibe var sammenlignelige, men Blake blev alvorligt såret.