Rudnik-højdedragene
Serbien?

Første Verdenskrig, 1914

Lidt mere end to uger efter at være blevet fordrevet fra serbisk jord, indledte den østrigske kommandør, general Oskar Potiorek, en ny invasion, om natten den 7.-8. september. Denne gang angreb den østrigske 5. armé fra nord, den 6. fra vest. Bag Save- og Drina-floderne kæmpede de tre serbiske arméer under general Radomir Putnik desperat for at stoppe angriberne. Endeligt den 17. september stoppede Potiorek offensiven for at regruppere styrkerne i brohovederne ind i Serbien.
   Putnik indså svagheden ved hans eksisterende front og foretog en generel tilbagetrækning til en mere forvarslig linje længere mod øst. Den 5. november idledte østrigerne deres tredje fremrykning som stædigt drev serberne tilbage. Valjevo faldt den 15. november. Potiorek skiftede derpå vægten af hans angreb mod nord, hvilket truede den serbiske hovedstad Beograd. Frem for at risikere sine arméers sikkerhed evakuerede Putnik byen for at afstive sin højre flanke. Østrigerne besatte Beograd den 2. december. Mod syd holdt de nu en position på den anden side af Kolubra-floden, med en tyndt udstrukket forsynings-linje som strakte sig tilbage gennem bjergrigt terræn.
   Putnik, som havde indsta sin 2., 3. og 1. armé på en nord-sydgående linje langs med Rudnik-højdedragene, valgte den 3. december til at indlede et frontalt modangreb. Inspireret af tilstedeværelsen af den 70 år gamle kong Peter I strømmede serberne rasende fremad. Efter fem dage havde østrigerne fået nok. Potiorek beordrede igen en retræte, hvor den 5. armé faldt tilbage gennem Beograd, den 6. gennem Sabac. De forfølgende serbere genbesatte Beograd den 15. december. Endnu en gang var de østrigske invasionsplaner blevet fuldstændigt knust. Hver side mistede 100.000 i dræbte alene.