Salonika II
Grækenland

Første Verdenskrig, 1915-18 02.01.08

Da Bulgarien mobiliserede i september 1915 for fælles aktioner med Østrig-Ungarn og Tyskland mod Serbien, ilede de allierede en britisk og fransk division til Salonika, Grækenland, den 23. oktober. Ni dage senere begyndte den franske general Maurice Sarrail at marchere nordpå for at komme Serbien til hjælp. Men undsætningen var for lille og kom for sent. Den bulgarske 2. armé under general Nicolas Jekov, som uafbrudt stødte vestpå, afskar jernbanen fra Salonika den 23. oktober. Bulgarerne, som dækkede den allierede fremrykning, trængte dybere ind i Serbien. Sarrail, som nu kommande-rede yderligere to franske divisioner, faldt tilbage til Doiran-søen på den græske grænse. Med Serbien slået tvang det voksende bulgarske pres og den græske regerings (kong Constantine I) vaklende holdning Sarrail til at trække sig tilbage til Salonika den 3. december. Selvom havnefaciliteter var små og klimaet ugunstigt, besluttede de allierede at holde Salonika (som snart fik navnet fugleburet). Sarrails Armée d'Orient blev forøget til omkring 250.000 mand frem til midten af 1916, inklusiv den reorganiserede serbiske hær fra Korfu.
   I sommeren 1916 begyndte Sarrail at rykke nordpå mod Grækenlands makedonske grænse. Men et modangreb fra den tyske 11. armé, mod vest, og den bulgarske 1., 2. og 4. armé, opstillet østpå, begrænsede den allierede fremrykning. Den nye front blev stabiliseret den 27. august. For at hjælpe Rumænien, som var gået ind i krigen på de allierede side, indledte Sarrail en ny offensiv i september. Bitolj (Monastir) i Serbien blev erobret den 19. november. Men igen stoppede tysk-bulgarsk modstand sikkert offensiven af franske, britiske, russiske, italienske og serbiske tropper. Centralmagterne led 60.000 tab, de allierede 50.000. Med Rumænien slået ud af krigem faldt fronten ved Salonika igen til ro.
   I marts viste endnu en Sarrail-offensiv sig ikke afgørende. Nu fremtvang allieret pres endeligt den pro-tyske Constantins abdikation fra den græske trone den 12. juni. Hans anden søn, Alexander, kom til magten og to uger senere gik Grækenland ind i krigen på de allieredes side. Men der kunne kun opnås lidt så længe den krakilske Sarrail forblev i kommando. Han blev endeligt afløst den 22, december 1917 af den franske general Marie Guillaumat. Den nye kommandør reorganiserede styrken ved Salonika, som nu talte over 350.000 kamptropper. Da Guillaumat blev kaldt tilbage til Vestfronten i juli 1918, overtog general Louis Franchet d'Esperey, den allierede armé.
   I slutningen af sommeren 1918 havde Tyskland i praksis overladt Salonika-fronten til Bulgarien. De bulgarske tropper led under mangle på forsyninger og dårlig moral. Da Franchet d'Esperey indledte en velorganiseret offensiv den 14. septmber, brød bulgarerne hurtigt sammen. Det allierede hovedangreb blev indledt af, fra venstre (vest til højre, franske (delvist), serbiske, franske (delvist), britiske og græske arméer. Den 17. september var angriberne trængt 32 km frem på midten. De medtagne bulgarere var splittede og i fuld retræte fra Albanien til Struma-floden (Strymon). Det franske kavaleri, som passerede gennem infanteriet, erobrede Skopje den 29. september. Den isolerede tyske 11. armé (frataget alle tyske tropper undtagen stabene) overgav sig. Med vejen til Sofia åben indgik Bulgarien en våbenstilstand den 30. september. Kong Ferdinand abdicerede fire dage senere mens allierede kolonner banede sig vej gennem Balkan.
   Den langtrukne slag ved Salonika spildte en stor del af de allieredes mandskab og forsyninger som var desperat tiltrængt på Vestfronten. Tabstallene vil alirg blive endeligt kendt. Men det står klart at malaria svækkede de allierede rækker langt mere end fjendtlige aktioner. F.eks. rapporterede briterne om 481.000 tilfælde af sygdom i kontrast til 18.000 sårede i løbet af kampagnen. I sommeren 1916 havde franskmændene 35.122 hospitalstilfælde, hvoraf kun 672 var sårede i kamp.