Utica I
Tunesien

Anden Puniske Krig, 203 f.Kr. 21.11.13

Trods Publius Cornelius Scipios dramatiske erobring af Spanien, var det romerske senat modstræbende for at den unge kommandant invadere selve Karthago. Derpå tog Scipio (senere Scipio Africanus) til Sicilien hvor han rekrutterede sin egen hær af romerske frivillige, syracusanere og to legioner, som havde været i eksil der siden ydmygelsen ved Cannae. I 204 f.Kr. tillod Rom endeligt denne styrke at rejse til Afrika. Scipio gik i land midt på sommeren ved Utica, mindre end 32 km vest for Karthago. Hans ekspeditionsstyrke blev næsten straks indesluttet nær kysten af Hasdrubal, søn af Gisco, med en styrke af karthagenere, og Syphax, numidernes aldrende konge. Men Scipio organiserede en stærk defensiv stilling, som omfattede belejringslinjer rundt om byen Utica, og indgik en alliance med en anden numidisk stammehøvding, Masinissa.
   I foråret 203 indledte Scipio et pludseligt angreb mod de styrker som blokerede hans brohoved. Afrikanerne trak sig tilbage ind i landet til et området kaldet De Store Sletter, hvor de slog sig ned for en magelig reorganisering. Men den aggressive romerske kommandør førte 16.000 mand på en fem dage lang ilmarch ind i baglandet. Han faldt over den overraskede fjendlige lejr i et voldsomt stormløb, som jog 20.000 afrikanske tropper på flugt. Syphax, ven med hannibal gennem lang tid, blev såret, taget til fange og sendt til Rom i lænker. Massinissa trængte videre frem for at erobre den numidiske hovedstad Cirta og med byen Syphax' smukke unge hustru Sophonisba, som hans straks erklærede for sin egen. Imens vendte Scipio sig mod øst og indtog en stilling i Tunis-bugten, hvilket truede selve Karthago. Det afgørende salag under den Anden Puniske Krig, lå lige om hjørnet.