Verona
Italien

Borgerkrige i Romerriget, 312

Syv år efter kejser Diocletians abdikation blev Rom splittet af kravene fra fire større pretendanter til tronen, alle militære kommandører: Konstantin I i Gallien, Valerius Maxentius i Italien, Licinianus Licinius i Illyrien og Valerius Maximinus i Østen. Den uundgåelige borgerkrig brød ud i begyndelsen af 312 da Konstantin krydsede Alperne ind i det nordvestlige Italien med 50.000 tropper. Maxentius sendte en hær nordpå for at blokere fremrykningen, men Konstantin trængte forbi modstand ved Torino og marcherede ned gennem Po-dalen. Han vendte nordpå ved Verona og belejrede denne by, som blev forsvaret af Pompeianus, en af Maxentius' løjtnanter. Pompeianus undslap og organiserede en styrke til at hæve belejringen. Men Konstantins hær gjorde omkring og knustedisse tropper i en voldsom kamp som resulterede i Pompeianus' død. Verona overgav sig straks.
   Konstantin, som nu var herre i Po-dalen, forberedte at marchere mod Maxentius' hær ved Rom.