Warszawa VI
Polen

Anden Verdenskrig, 1944

Under den knusende russiske offensiv mod Tysk-land i sommeren 1944, stødte den russiske general Konstantin Rokossovski en panserkolonne frem langt foran hovedfronten. Denne spydspids nåede Vistula-floden ved Warszawas østlige forstad Praga den 31. juli. Den polske undergrundshær på 40.000 mand inde i byen gjorde derpå oprør under kom-mando af general Tadeusz Bor-Komorowski. Hitler beordrede opstanden knust af SS- (Schutzstaffel, eller Beskyttelseskorps) og politiformationer frem for militæret. Generalguvernør Hans Frank og SS-gruppefører von dem Back-Zelewski anførte den tyske styrke, som omfattede Kaminski-brigaden af russiske fanger og Dirlewanger-brigaden af tyske straffefanger. Disse enheder levede op til deres eget stempel for brutalitet i de desperate gade-kampe, som hverken sparede kvinder eller børn. Mad, medicinforsyninger og til sidst vand slap op. Sygdomme spredte sig. Næsten ingen babyer overlevede.
   Den tyske styrkes overlegne våben tog gradvist overhånd mod de dårligt bevæbnede polske rebeller. En stor del af byen blev raseret med overlæg og tusinder af polakker blev skudt med koldt blod. Selvom den fremrykkende russiske armé vandt to brohoveder over Vistula under opstanden, blev der ikke gjort nogen indsats for at hjælpe de halvmilitære polske hjemmegardister som kæmpede inde i byen. Endeligt den 2. oktober overgav de sidste af de overlevende rebeller, inkl. Bor-Komorowski, sig. Omkring 15.000 af de polske tropper blev dræbt. Tyske tab (som vidnede om kampenes brutalitet) udgjorde 10.000 dræbte, 7.000 savnede og 9.000 sårede. Mere end 200.000 civilister omkom under den 63 dage lange prøvelse. (Kaminski blev henrettet af tyskerne for grusom-heder begået under kampene).
   Militære handlinger på denne front forblev slum-rende undtil de røde arméer indledte deres sidste store offensiv i januar 1945. Warszawa blev om-gået under dette angreb og faldt den 17. januar.